Nyheder
Læringstårn til 2-årig: sådan vælger du en stabil og sikker model til køkkenet
Læringstårn til 2-årige – hvad skal du være opmærksom på? Når børn omkring 2-årsalderen bliver mere nysgerrige på hverdagen, vil mange gerne være med i køkkenet, ved håndvasken eller omkring kreative aktiviteter. Et læringstårn kan give barnet mulighed for at deltage mere aktivt sammen med de voksne i trygge rammer. Hos Hemmingsen Kids finder du læringstårne udviklet med fokus på funktionalitet, stabilitet og fleksible løsninger til børnefamilier.— Nina, Hemmingsen Kids For mange familier bliver læringstårnet hurtigt en fast del af hverdagen ved madlavning, bagning og små aktiviteter i hjemmet. Hvorfor stabilitet er vigtigt til mindre børn Børn omkring 2 år er ofte meget aktive og nysgerrige. De bevæger sig hurtigt, vender sig rundt og rækker ud efter ting omkring dem. Mange familier vælger derfor læringstårne med fokus på: Stabil konstruktion Bred base Høje sidepaneler Praktiske løsninger til daglig brug Et stabilt læringstårn kan gøre det lettere for barnet at deltage i aktiviteter tæt på de voksne. Hvad bruges et læringstårn til? Læringstårne bruges ofte til: Madlavning og bagning Håndvask og tandbørstning Kreative aktiviteter Hjælp ved køkkenbordet Små opgaver i hverdagen Mange børn nyder følelsen af at kunne være med og deltage aktivt i familiens rutiner. Justerbare funktioner til forskellige alderstrin Nogle læringstårne har justerbar ståplade eller fleksible funktioner. Det giver mulighed for at: Tilpasse højden til barnet Justere efter køkkenbordets højde Bruge produktet gennem flere alderstrin Funktioner og justeringsmuligheder varierer fra model til model. Materialer og funktionalitet Mange familier vælger læringstårne med fokus på: Materialer til daglig brug Glatte overflader Stabil konstruktion Praktiske løsninger til børnefamilier Læringstårne fremstilles blandt andet i: Træ Krydsfinér Bambus Kombinationsmaterialer Design og materialer varierer afhængigt af model. Praktiske løsninger i køkkenet Et læringstårn fungerer ofte bedst, når barnet kan være tæt på aktiviteten uden at stå midt i arbejdsområdet. Mange bruger læringstårnet: Ved køkkenvasken Ved en fri del af køkkenbordet Til kreative projekter ved bordet Ved små praktiske aktiviteter i hjemmet Det sammenklappelige design på nogle modeller gør det samtidig lettere at opbevare produktet mellem brug. Sammenklappelige læringstårne til mindre hjem I mange hjem er fleksibilitet vigtig i hverdagen. Sammenklappelige modeller giver mulighed for: Nem opbevaring Fleksibel brug i flere rum Hurtig sammenfoldning efter brug Mere gulvplads når tårnet ikke bruges Det gør dem populære i både små og store hjem. Sikkerhed og korrekt anvendelse Når børn bruger læringstårne, er korrekt anvendelse og opsyn vigtigt. Det anbefales altid at: Følge monteringsvejledningen Kontrollere skruer og samlinger løbende Bruge produktet på stabile underlag Holde opsyn med mindre børn under brug Læs altid produktbeskrivelsen for information om alder, anvendelse og vedligeholdelse. Inspiration til aktiviteter med læringstårn Idéer til hverdagsaktiviteter Skylle grøntsager Hjælpe med bagning Røre i dej Vaske hænder selv Male og tegne ved bordet Små aktiviteter i hverdagen kan skabe hyggelige stunder og fælles oplevelser mellem børn og voksne. Læring gennem deltagelse Mange børn elsker at få lov til at være med i familiens aktiviteter. Når barnet deltager i små opgaver i hverdagen, får det mulighed for at: Udforske nye aktiviteter Øve selvstændighed Deltage aktivt i fællesskabet Skabe egne rutiner og oplevelser Mange familier oplever, at barnet bliver mere engageret, når det får mulighed for at være tættere på aktiviteterne. Praktiske overvejelser før køb Inden valg af læringstårn kan det være en fordel at overveje: Pladsen i hjemmet Om modellen skal kunne foldes sammen Barnets alder og behov Hvilke aktiviteter tårnet primært skal bruges til Det kan også være en fordel at kontrollere produktet løbende og følge vejledningen omkring vedligeholdelse og korrekt anvendelse. En del af familiens hverdag For mange familier bliver læringstårnet hurtigt et møbel, der bruges igen og igen i hverdagen. Det bruges både til: Praktiske aktiviteter Leg og læring Kreative projekter Hygge og nærvær Små rutiner gennem dagen Mange børn elsker følelsen af at kunne være tættere på familiens aktiviteter og selv tage del i dem. Ofte stillede spørgsmål om læringstårne til 2-årige Hvad bruges et læringstårn til? Et læringstårn bruges til at hjælpe barnet med at deltage mere aktivt i hverdagens aktiviteter ved eksempelvis køkkenbord eller håndvask. Hvilken alder passer læringstårne til? Det varierer fra model til model. Se altid anbefalet alder på den enkelte vare. Kan læringstårne foldes sammen? Nogle modeller har sammenfoldelige funktioner eller fleksible løsninger til opbevaring. Hvordan vedligeholder jeg et læringstårn? Følg producentens vejledning omkring rengøring, vedligeholdelse og korrekt anvendelse. Hvordan vælger jeg det rette læringstårn? Det afhænger blandt andet af barnets alder, pladsen i hjemmet og hvilke funktioner familien ønsker i hverdagen
Lær mere
Dåbsgave til baby: holdbare gaver i nordisk design (som forældrene faktisk bruger)
Dåbsgaver i nordisk design – funktionelle gaver til de første år Når man skal finde en dåbsgave til en baby, vælger mange noget personligt, hyggeligt og brugbart. En gave må gerne føles særlig, men samtidig være noget, familien får glæde af i hverdagen i mange år frem. Derfor vælger mange i dag dåbsgaver i nordisk design, hvor funktionalitet, enkle former og rolige farver går hånd i hånd med produkter udviklet til børnefamilier. Hvorfor vælge en dåbsgave med lang brugstid? En dåbsgave behøver ikke kun være til pynt eller bruges i en kort periode. Mange familier sætter stor pris på gaver, der: Kan bruges i hverdagen Passer naturligt ind i hjemmet Har funktion gennem flere alderstrin Kan bruges over længere tid Produkter i nordisk design vælges ofte på grund af deres enkle udtryk og funktionelle løsninger, som gør dem anvendelige i mange år. Hvad kendetegner en god dåbsgave? Når man vælger dåbsgave, kan det være en fordel at tænke på både barnets alder og familiens hverdag. Mange vælger produkter med fokus på: Funktionalitet Holdbare materialer Roligt og tidløst design Praktisk anvendelse Produkter udviklet til børn og familier En dåbsgave må gerne være både personlig og brugbar på samme tid. Gaver der kan bruges gennem flere udviklingstrin Nogle gaver bruges fra barnets første måneder, mens andre først bliver aktuelle senere. Mange familier vælger produkter, som barnet kan få glæde af over længere tid, eksempelvis: Læringstårne Små skamler Aktivitetsprodukter Motoriklegetøj Klatrebuer og balanceprodukter Den type produkter kombinerer ofte leg, funktionalitet og aktiviteter i hverdagen. Nordisk design til børnefamilier Nordisk design forbindes ofte med: Enkle former Rolige farver Funktionelle løsninger Design der passer ind i hjemmet Mange familier ønsker produkter, der både fungerer praktisk og harmonerer med hjemmets indretning. Praktiske gaver skaber glæde i hverdagen Mange af de mest populære dåbsgaver er produkter, som familien får glæde af i dagligdagen. Det kan eksempelvis være produkter, der: Understøtter leg og bevægelse Giver mulighed for kreative aktiviteter Hjælper barnet med at deltage i hverdagen Skaber hyggelige stunder mellem barn og voksne En funktionel gave bliver ofte en naturlig del af familiens rutiner og hverdag. Materialer og funktionalitet Når man vælger produkter til børn, er funktionalitet og korrekt anvendelse vigtigt. Mange familier vælger produkter med fokus på: Materialer til daglig brug Glatte overflader Stabil konstruktion Praktiske løsninger til børn og familier Det anbefales altid at følge producentens vejledning omkring alder, anvendelse og vedligeholdelse. Inspiration til populære dåbsgaver Idéer til dåbsgaver Læringstårn til hverdagsaktiviteter Klatrebue til aktiv leg Små borde og stole Motorik- og aktivitetsprodukter Legetøj til kreativ udfoldelse Mange vælger gaver, der kombinerer funktionalitet, leg og design i én løsning. En gave med plads til minder En dåbsgave handler ofte også om minder og betydning. Produkter, der bruges gennem barnets første år, bliver ofte en del af: Hverdagsrutiner Leg og udvikling Små hyggelige øjeblikke Fælles oplevelser i familien Det gør gaven personlig på en måde, der rækker længere end selve dåbsdagen. Dåbsgaver til forskellige behov Alle familier er forskellige, og derfor varierer ønskerne også. Nogle prioriterer: Praktiske løsninger Aktiviteter og leg Design og indretning Produkter til bevægelse Kreative muligheder Det vigtigste er ofte at vælge en gave, der passer naturligt til familiens hverdag og barnets behov. En gave der holder længere Mange familier vælger i dag produkter, der kan bruges over længere tid og følge barnet gennem flere stadier af opvæksten. Det gør dåbsgaven til mere end blot en symbolsk gave – den bliver en aktiv del af barnets hverdag, leg og oplevelser i hjemmet.
Lær mere
Vestibulærsansen hos børn: tegn på behov og 10 balancelege der støtter ro og motorik
Når et barn elsker at gynge, snurre, hoppe ned fra sofapuden eller helst vil holde en voksen i hånden på legepladsen, fortæller kroppen ofte noget vigtigt. Det handler ikke kun om mod eller energi. Det handler også om vestibulærsansen, altså balancesansen. Vestibulærsansen hjælper barnet med at mærke, hvor kroppen er i rummet, hvordan hovedet bevæger sig, og hvordan kroppen skal justere sig for at holde balancen. Når sansen har brug for ekstra støtte, kan det vise sig som både uro, forsigtighed, klodsethed eller et stort behov for bevægelse. Den gode nyhed er, at små, trygge lege i hverdagen kan gøre en stor forskel. Hvad er vestibulærsansen? Vestibulærsansen sidder i det indre øre og registrerer bevægelse, retning og fart. Den arbejder tæt sammen med synet og muskel-led-sansen. Når de tre systemer samarbejder godt, bliver det lettere for barnet at stå oprejst, gå sikkert, hoppe, dreje, fokusere med øjnene og finde ro i kroppen. Man kan sige, at balancesansen er kroppens indre pejlemærke. Den hjælper barnet med at vide, om det bevæger sig frem, tilbage, op, ned eller rundt. Den hjælper også med at stabilisere blikket, så barnet lettere kan følge med visuelt, selv når kroppen er i bevægelse. Hos nogle børn virker systemet lidt mere følsomt eller lidt mindre aktivt. Så kan barnet enten søge masser af bevægelse eller tværtimod undgå den. Begge dele kan være tegn på, at kroppen prøver at regulere sig selv. Tegn på at et barn kan have vestibulære behov Det er sjældent kun ét tegn, der fortæller hele historien. Det er mønstret over tid, der er værd at lægge mærke til. Nogle børn bliver meget vilde og opsøgende, mens andre bliver forsigtige, trætte eller usikre i bevægelseslege. Små børn viser ofte deres behov gennem adfærd og motorik, fordi de ikke kan sætte ord på svimmelhed eller ubehag. Større børn kan bedre sige, at de ikke bryder sig om at gynge, at de bliver utilpasse ved at dreje rundt, eller at de føler sig “mærkelige i kroppen” efter hurtig bevægelse. Typiske tegn kan være: Søger hele tiden fart, snurreture eller hop Undgår gynger, rutchebaner eller ujævnt underlag Snubler ofte Har svært ved at stå på ét ben Bliver hurtigt svimmel eller utilpas ved bevægelse Virker usikker, når hovedet skal bøjes bagover eller til siden Har svært ved at sidde stille uden samtidig at vippe, gynge eller rokke Reagerer stærkt på lege, andre børn virker trygge ved Nogle børn skifter mellem de to yderpunkter. De kan være meget opsøgende den ene dag og meget afvisende den næste. Det er ikke nødvendigvis udtryk for trods eller manglende lyst. Det kan være et tegn på, at nervesystemet forsøger at finde den rigtige mængde input. Når tegnene ligner noget andet Balanceudfordringer skyldes ikke altid vestibulærsansen alene. Syn, muskelstyrke, ledbevægelighed, kropsbevidsthed og generel motorisk modning kan også være med i billedet. Et barn med koncentrationsvanskeligheder kan virke uroligt, uden at balancesansen er den primære forklaring. Et barn med synsudfordringer kan være forsigtigt i trapper og på legepladsen af andre grunde. Det er netop derfor, observation i hverdagen er så værdifuld. Når et barn især reagerer i situationer med gyngebevægelse, drej, hop, vip eller ændringer i hovedets position, peger det mere i retning af vestibulære behov. Når tvivlen fylder, kan en fagperson hjælpe med at se helheden. Hvis du er i tvivl, giver det mening at holde øje med nogle konkrete situationer over et par uger. Hvornår sker det: Ved gynge, hop, drej, trapper, cykling eller i mørke rum? Hvordan reagerer barnet: Søger det mere bevægelse, eller trækker det sig? Hvor længe varer reaktionen: Falder barnet hurtigt til ro igen, eller hænger ubehaget ved? Er det nyt: Pludselige ændringer bør altid tages alvorligt. 10 enkle balancelege til ro og motorik Legene behøver ikke være lange eller avancerede. Korte, trygge gentagelser virker ofte bedst. Tænk hellere 5 minutter jævnligt end én lang aktivitet, der vælter barnets system. Her er et overblik over 10 lege, som mange børn profiterer af, når de har brug for støtte til balance, kropsro og motorisk mod. Leg Alder Hvad den støtter Materialer Varighed Balancebane på gulv Fra ca. 3 år Balance, fokus, kropskontrol Tape eller skumbom 5-10 min Rolig gynge med bold 1-8 år Rytme, ro, blikstabilitet Gynge og blød bold 5-15 min Træstilling og børneyoga Fra ca. 4 år Statisk balance, vejrtrækning Måtte 3-8 min Dyregange Fra ca. 2 år Core, koordination, balance Blødt underlag 5-10 min Minitrampolin Fra ca. 3 år Rytme, kropsbevidsthed, energiudladning Lille trampolin 5 min Sidde og vippe på stor bold Fra ca. 3 år Postural kontrol, ro Gymnastikbold 3-5 min Kasteleg på ét ben Fra ca. 4 år Balance og øje-hånd koordination Blød bold 5-10 min Tandemgang hæl til tå Fra ca. 5 år Gående balance, koncentration Tape eller streg 5 min Rul som en træstamme Fra ca. 2 år Rotation, kropsafgrænsning Måtte 3-5 min Puder som “øer” Fra ca. 3 år Tilpasning til ustabilt underlag Puder eller skumblokke 5-10 min Rolige lege, der ofte virker samlende Gyngning i et roligt tempo kan være meget beroligende for nogle børn. Især frem og tilbage i en jævn rytme. Sæt barnet godt til rette, hold tempoet lavt, og tilføj eventuelt en blød bold, der kan kastes frem og tilbage. Når øjne, hænder og balance arbejder sammen, får kroppen noget at samle sig om. At sidde på en stor bold og blive vippet ganske let kan også virke godt. Nogle børn slapper mest af, når de bare sidder og holder om en bamse. Andre trives med små bevægelser i cirkler eller frem og tilbage. Her er målet ikke fart, men rolig regulering. Rullelege på en måtte er en anden fin aktivitet. Barnet kan rulle som en træstamme med arme tæt ind til kroppen. Det giver tydelig sansning af kroppen og en blid påvirkning af balancesansen. Lege på gulvet med masser af kropsfornemmelse Dyregange er en klassiker, fordi de kombinerer styrke, koordination og sjov. Bjørnegang, krabbegang og slangekravl giver tydelige input til både muskler og balance. Mange børn bliver godt trætte på den rare måde af disse lege, og det kan gøre overgangen til stillesiddende aktiviteter lettere. Balancebaner lavet med tape på gulvet er en enkel løsning derhjemme. Lad barnet gå langs linjen, først med almindelige skridt og siden hæl til tå. Nogle børn bliver motiverede af små opgaver undervejs, som at bære en bamse eller træde over en pude. Pudebane eller “gulvet er lava” er også meget anvendelig. De bløde og lidt ustabile overflader udfordrer kroppen på en tryg måde. Start med kort afstand mellem puderne, så barnet oplever succes. Lege med stående balance og mere udfordring Yoga kan virke overraskende godt til børn, når det gøres legende. Træstilling, flamingostilling eller en enkel krigerstilling giver barnet mulighed for at øve balance uden højt tempo. Kombinér gerne med rolig indånding og fokus på et punkt foran kroppen. Kasteleg på ét ben er fin til børn, der er klar til lidt mere. Begynd med begge fødder i gulvet, og lad først barnet stå på ét ben, når opgaven føles tryg. Afstanden til målet må gerne være kort i starten. Minitrampolin kan være et hit hos børn, der søger meget bevægelse. Det er dog en aktivitet, som skal doseres omhyggeligt. For nogle børn giver den dejlig regulering. For andre skruer den kun mere op for tempoet. Kig på barnets reaktion bagefter, ikke kun mens legen står på. Sådan bruger du legene uden at overstimulere Det vigtigste er ikke at nå alle 10 lege. Det vigtigste er at finde de 2 eller 3 aktiviteter, som passer til netop dit barn. Et barn, der undgår bevægelse, har ofte brug for små, trygge doser og en voksen tæt på. Et barn, der søger voldsom bevægelse, har ofte gavn af tydelige rammer og aktiviteter, der slutter roligt. Se efter, hvad der sker efter legen. Bliver barnet mere samlet, gladere og lettere at være sammen med? Eller mere kaotisk, irritabelt eller træt? Kroppens svar er en god guide. Prøv gerne denne enkle tilgang i hverdagen: Korte passager frem for lange sessioner Samme leg flere dage i træk Rolig afslutning efter aktiv bevægelse Start småt: 2-5 minutter er ofte nok i begyndelsen Følg barnets signaler: stop ved bleghed, kvalme, gråd eller tydeligt ubehag Skab genkendelse: brug samme tidspunkt på dagen, hvis det virker godt Byg langsomt på: øg først fart, højde eller sværhedsgrad, når barnet er trygt Sikkerhed og tryghed kommer først Når man arbejder med balance og bevægelse, skal rammerne være i orden. Bløde underlag, god plads og voksentilsyn gør en stor forskel. Barnet skal føle sig trygt, ikke presset. Særligt ved gynger, trampoliner, bolde og klatreudstyr er det vigtigt at tænke i stabilitet og nærvær. Mange børn tør mere, når de ved, at en voksen er lige ved siden af. Det er en god idé at holde fast i nogle få vaner: Vælg blødt underlag: måtter, tæpper eller skum kan dæmpe fald Hold tempoet nede i starten: især ved gyngning, drej og hop Ét barn ad gangen: giver ro og færre uheld Se på ansigt og kropssprog: utilpashed ses ofte, før barnet får sagt det Stop mens det stadig går godt: det giver lyst til næste gang Hvornår det giver mening at søge faglig hjælp Hvis barnet ofte falder, virker meget usikkert i bevægelse, bliver markant utilpas ved almindelig leg, eller hvis udviklingen står stille, er det en god idé at tale med egen læge, sundhedsplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Det gælder også, hvis der er kommet en tydelig ændring fra noget, barnet før kunne. Fagpersoner ser ikke kun på balance. De ser også på syn, muskelspænding, koordination, kropsbevidsthed og barnets hverdag i hjem, institution eller skole. Ofte er det netop kombinationen af forældres observationer og faglig vurdering, der giver det bedste billede. Små tegn i hverdagen fortæller meget Et barn behøver ikke kunne forklare sin balancesans med ord, før man kan hjælpe. Når du lægger mærke til, hvilke bevægelser barnet søger, undgår eller reagerer kraftigt på, får du vigtige spor. Det gør det lettere at vælge lege, som støtter i stedet for at overvælde. Nogle børn finder ro i at gynge. Andre i at kravle, rulle, gå på puder eller balancere stille på en streg på gulvet. Når legen passer til barnets nervesystem, kan man ofte se det tydeligt bagefter i både kroppen, humøret og lysten til at være med.
Lær mere
Læringstårn vs. højstol med fodstøtte: hvornår giver hvad mest mening i køkkenet?
I mange småbørnsfamilier opstår det samme spørgsmål ret hurtigt: Skal barnet sidde med ved bordet, eller skal det op i arbejdshøjde og være med? Begge løsninger kan give rigtig god mening i køkkenet, men de gør det på hver sin måde. En højstol med fodstøtte og et læringstårn løser nemlig ikke den samme opgave. Den ene skaber ro, støtte og en god siddeposition omkring måltidet. Den anden giver barnet mulighed for at stå sikkert og deltage mere aktivt i hverdagens små rutiner. Når man ser forskellen tydeligt, bliver valget også lettere. To møbler, to forskellige formål Det kan være fristende at sammenligne de to direkte, som om det ene skal erstatte det andet. I praksis er det sjældent så enkelt. Et læringstårn er lavet til aktivitet, bevægelse og deltagelse ved køkkenbord eller vask. En højstol med fodstøtte er lavet til siddende nærvær, spisning og støtte til en lille krop, som stadig er under udvikling. Det vigtigste spørgsmål er derfor ikke, hvad der er “bedst”. Det er mere: Hvad skal barnet kunne lige nu? Hvis barnet skal spise, øve selvmadning og sidde trygt ved bordet, er højstolen ofte den mest oplagte løsning. Hvis barnet vil skylle grøntsager, røre i en dej eller kigge med ved køkkenbordet i voksenhøjde, er læringstårnet typisk det rigtige valg. Hvornår giver højstolen mest mening? En højstol med fodstøtte passer som regel bedst til de første år med måltider ved bordet. Den bruges ofte fra omkring 6 måneder, når barnet kan sidde op uden støtte, og frem til cirka 2 til 3 år, alt efter barnets størrelse og behov. Nogle børn er glade for højstolen længe, mens andre tidligt viser, at de gerne vil mere selv. Fodstøtten er langt mere vigtig, end mange tror. Når barnets fødder hænger frit, bliver kroppen ofte mere urolig. Det kan gøre det sværere at sidde stabilt, koncentrere sig om maden og bruge hænderne roligt. Med støtte under fødderne får barnet bedre balance i kroppen, og det giver ofte mere ro omkring måltidet. Højstolen er også god, når man gerne vil have barnet tæt på, men stadig på en fast og sikker plads. Det kan være under aftensmaden, ved morgenbordet eller mens en voksen laver mad og barnet kigger på fra bordkanten. Her er formålet ikke, at barnet skal arbejde aktivt med, men at det skal være med i fællesskabet. Når højstolen passer godt til barnet, ser man ofte: roligere måltider bedre siddestilling lettere selvmadning mere deltagelse ved bordet færre forsøg på at vride sig ud af stolen Hvornår giver læringstårnet mest mening? Et læringstårn bliver først relevant, når barnet kan stå stabilt selv. For mange børn er det tidligst omkring 18 måneder, men det afhænger mere af udvikling end af alder på papiret. Barnet skal kunne holde balancen, gribe om siderne og stå sikkert på platformen. Det er i køkkenets hverdag, læringstårnet virkelig får sin styrke. Barnet kommer op i en højde, hvor det kan se, følge med og hjælpe. Det skaber en anden form for nærvær end i højstolen. Barnet er ikke bare til stede. Det er med. Det gør en stor forskel for mange børn, især dem der gerne vil efterligne voksne, undersøge og bruge kroppen. Når de får lov til at stå sikkert og deltage i små opgaver, vokser både selvtillid og motorisk sikkerhed. Det gælder alt fra at vaske en peberfrugt til at hælde mel i en skål. Læringstårnet passer ofte godt til aktiviteter som: Madforberedelse: vaske grøntsager, røre i skåle, hælde ingredienser op Bagning: stikke småkager ud, drysse toppings, mærke dejens konsistens Små hverdagsrutiner: dække bord, tørre af med en klud, hente en ske Ved vasken: vaske hænder, børste tænder, skylle hænder efter leg Den største forskel i praksis Når man står i køkkenet med et barn på armen og en gryde på komfuret, bliver forskellen meget konkret. Højstolen giver barnet en afgrænset plads. Læringstårnet giver barnet en aktiv plads. Det ene er ikke mere kærligt eller mere udviklende end det andet. De støtter bare forskellige behov. Situation Højstol med fodstøtte Læringstårn Måltider Meget velegnet Mindre egnet Selv at spise God støtte til krop og hænder Ikke lavet til siddende spisning Deltagelse i madlavning Begrænset, mest som observatør Meget velegnet Motorisk træning Finmotorik og kropsro Balance, koordination og selvhjulpenhed Brugstid ad gangen Gode korte måltider Korte, aktive stunder Typisk alder Fra ca. 6 måneder, når barnet kan sidde selv Fra barnet står stabilt selv, ofte fra ca. 18 måneder Sikker brug Sele, korrekt indstilling, opsyn Stabil placering, gelændere, tæt opsyn Tabellen siger meget kort det vigtigste: Højstolen er bedst til måltider. Læringstårnet er bedst til deltagelse. Alder er ikke hele svaret Selv om alder er en god rettesnor, bør den aldrig stå alene. To børn på samme alder kan være helt forskellige. Det ene barn sidder stadig bedst og tryggest i en højstol. Det andet prøver at rejse sig, klatre, kigge med og være i gang hele tiden. Det kan også være, at barnet faktisk har brug for begge dele i løbet af samme dag. Det er meget almindeligt. Et lille barn kan sagtens spise morgenmad i højstol, hjælpe med at skylle agurk i læringstårn senere og så komme tilbage i højstolen til aftensmad. Hvis man er i tvivl, kan man kigge på barnets signaler. Sidder barnet stabilt selv?: Så kan en højstol være relevant til måltider. Står barnet sikkert uden støtte?: Så kan læringstårn begynde at give mening. Virker barnet frustreret over at sidde passivt?: Det kan være et tegn på behov for mere aktiv deltagelse. Bliver barnet hurtigt træt af at stå?: Så er læringstårnet bedst til korte stunder, ikke lange aktiviteter. Deltagelse betyder noget Når små børn får lov at være med i det, de voksne laver, sker der noget fint. De oplever, at de hører til, og at deres hjælp tæller. I læringstårnet får barnet adgang til de små, konkrete opgaver, som ellers foregår for højt oppe. Det kan være meget motiverende. Samtidig kan højstolen noget andet, som også er vigtigt. Den giver barnet en fast plads ved bordet og gør måltidet til et fælles rum. Her lærer barnet rytme, turtagning, ansigtsudtryk, ord og vaner. Det er også læring, bare i en mere rolig form. Derfor handler valget ikke kun om møblet, men også om hvilken type deltagelse man gerne vil støtte. Aktiv medhjælp eller roligt nærvær. Begge dele har stor værdi. Sikkerhed først, hver gang Både højstol og læringstårn kræver tæt opsyn. Ikke bare lidt opmærksomhed i baggrunden, men reel tilstedeværelse. I køkkenet er der varme flader, skarpe redskaber, væsker og glatte gulve. Det gør korrekt brug helt afgørende. I højstolen er det især vigtigt, at barnet er spændt korrekt fast, at stolen står stabilt, og at fodstøtten er justeret, så barnet sidder godt. I læringstårnet er det vigtigt, at tårnet står plant på gulvet, at barnet ikke hænger ud over siderne, og at en voksen er tæt på hele tiden. Gode vaner i hverdagen kan gøre en stor forskel: Højstol: Brug altid sele, også ved korte måltider. Fodstøtte: Justér den, så fødderne har fast støtte. Plant gulv Tæt voksentilsyn Ét barn ad gangen i læringstårnet Afstand: Hold barnet væk fra komfur, varme gryder og skarpe knive. Tjek møblet: Se jævnligt efter skruer, låse og slidte dele. Et læringstårn er heller ikke en genvej til fri leg i køkkenet. Det er et redskab til fælles aktivitet under opsyn. Og en højstol er ikke et sted, hvor barnet skal sidde længe efter måltidet er slut. Når begge løsninger giver mening i samme hjem Mange familier ender med at bruge begge dele, netop fordi behovene ændrer sig i løbet af dagen. Det ene møbel tager ikke nødvendigvis pladsen fra det andet. De kan supplere hinanden rigtig godt. En typisk dag kan se sådan ud: Barnet sidder i højstolen til morgenmad og får god støtte til at spise selv. Senere står det i læringstårnet og hjælper med at skylle frugt eller røre i pandekagedej. Til aftensmad sidder det igen i højstolen, fordi spisesituationen kræver ro og en god siddestilling. Den kombination giver ofte mening i alderen, hvor barnet både vil være selvstændigt og stadig har brug for tydelig fysisk støtte. Det er faktisk ret ofte i overgangen mellem baby og tumling, at forskellen bliver tydeligst. Et barn, der prøver at rejse sig op i højstolen hele tiden, fortæller måske ikke, at højstolen er “forkert”. Barnet fortæller måske bare, at det også har brug for et sted, hvor det må stå og være med. Når I skal vælge, så kig på dette Der er stor forskel på modeller, materialer og funktioner. Det gælder især, hvis møblet skal bruges dagligt i flere år. Vælg gerne med blik for både sikkerhed, rengøring og holdbarhed. Et køkkenmøbel til børn skal kunne tåle spild, små stød og hyppig brug. Det skal også passe ind i familiens rutiner. Hvis det er besværligt at flytte, justere eller gøre rent, bliver det ofte brugt mindre, end man havde tænkt. En god tommelfingerregel er at vælge den løsning, der matcher barnets aktuelle behov og jeres typiske hverdag, ikke bare det næste udviklingstrin. Hvis barnet lige nu skal lære at spise trygt og sidde godt, så er højstolen den rigtige base. Hvis barnet er klar til at deltage mere aktivt ved køkkenbordet, så åbner læringstårnet for en anden slags fællesskab. Når møblet passer til både barnets krop og dagens aktivitet, bliver køkkenet et tryggere sted at være sammen i. Og det er ofte dér, de bedste hverdagsstunder opstår.
Lær mere
Madras til juniorseng 160x80: skum eller kokos – find den rigtige støtte
Når barnet er klar til en juniorseng, bliver madrassen hurtigt lige så vigtig som selve sengen. I størrelsen 160x80 cm skal madrassen passe præcist, give stabil støtte og være rar at sove på, også når natten byder på mange stillingsskift, varme kinder og små uheld. Mange forældre står med det samme spørgsmål: Skal man vælge skum eller kokos? Svaret afhænger ikke kun af pris, men også af barnets alder, vægt, søvnmønster og behov for fasthed. Den gode nyhed er, at begge typer kan være et rigtig godt valg, når kvalitet, sikkerhed og opbygning er i orden. Derfor er 160x80 cm en vigtig størrelse En madras til juniorseng 160x80 skal ligge tæt i sengerammen uden store mellemrum langs kanterne. Det giver både bedre komfort og højere sikkerhed. Barnet skal kunne bevæge sig frit, uden at madrassen glider rundt eller efterlader åbninger ved sengehesten. Størrelsen passer ofte godt til børn i de første år efter tremmesengen. Her er det ekstra vigtigt, at madrassen ikke er for blød. Små børn har brug for en fast og plan liggeflade, så kroppen får støtte, og ryggen holdes i en sund stilling gennem natten. Den rigtige madras skal hverken føles hård som et bræt eller så blød, at barnet synker ned. Skummadras eller kokosmadras? Skummadrasser er populære i juniorsenge, fordi de er lette, fleksible og behagelige. En god koldskummadras kan holde formen flot i mange år og give jævn støtte til hele kroppen. Nogle modeller har zoner eller profilerede lag, som hjælper med at fordele trykket, så skuldre og hofter aflaster lidt, mens ryg og lænd stadig ligger stabilt. Kokosmadrasser er kendt for deres fastere opbygning. Her indgår kokosfibre som et fast og åndbart lag, ofte sammen med skum. Det giver en mere fast liggeflade, som mange forældre vælger til mindre børn eller børn, der har bedst af tydelig støtte og minimal synken ned i madrassen. Begge løsninger har klare styrker. Valget handler derfor mindre om, hvad der er "bedst" generelt, og mere om hvad der passer bedst til det enkelte barn. Egenskab Skummadras 160x80 Kokosmadras 160x80 Fasthed Fra fast til medium-fast Ofte fast til meget fast Komfort Mere eftergivende Mere stabil og fast Åndbarhed God ved ventilationslag og profiler Meget god pga. kokosfibre Vægt Let og nem at håndtere Tungere og mindre fleksibel Holdbarhed Høj ved kvalitetskum Meget høj formstabilitet Prisniveau Ofte bredt spænd Tit lidt højere ved naturmaterialer Velegnet til Børn der ønsker lidt mere komfort Børn med behov for ekstra fast støtte Hvornår er skum det rigtige valg? En skummadras er ofte et trygt valg, hvis du ønsker god komfort, lav vægt og nem håndtering i hverdagen. Den er let at løfte, vende og lufte, og det gør en forskel, når sengetøj skal skiftes, eller madrassen skal tørres og friskes op. Til børn i førskolealderen vælger mange en medium-fast skummadras, fordi den giver en god balance mellem støtte og blødhed. Barnet ligger stadig stabilt, men får en lidt mere behagelig overflade, især hvis det sover på siden noget af natten. Efter et afklarende afsnit kan de vigtigste styrker samles sådan: Let at håndtere God hverdagskomfort Fås i flere fastheder Ofte med vaskbart betræk Praktisk til familier, der ønsker en fleksibel løsning Vælger du skum, er kvaliteten afgørende. En billig madras kan hurtigt miste faconen, mens en god koldskummadras holder støtten langt bedre over tid. Hvornår giver kokos bedst mening? Kokos er et oplagt valg, når fasthed, ventilation og formstabilitet vægter højt. Kokosfibrene hjælper med at holde madrassen mere fast og jævn, så barnet ikke synker for langt ned. Det kan være en fordel for mindre børn eller børn med lav kropsvægt, som har brug for en mere stabil overflade. Materialet er også kendt for sin åndbarhed. Det betyder, at varme og fugt lettere kan slippe væk fra madrassen, hvilket kan være rart for børn, der sover varmt. Mange forældre vælger netop kokos, fordi den fastere følelse giver ro i maven og passer godt til et enkelt, sundt sovemiljø. Her er det især værd at kigge efter følgende: Fast støtte: Barnets krop holdes mere jævnt oppe God ventilation: Luft og fugt får lettere vej ud Høj formstabilitet: Madrassen holder faconen flot længe Naturpræg: Et populært valg hos familier med fokus på materialer og indeklima En kombinationsmadras med både skum og kokos kan være et rigtig fint kompromis. Her får barnet både den faste støtte fra kokoslaget og komforten fra skummet. Sådan vurderer du den rigtige støtte Det vigtigste spørgsmål er ikke kun, hvilket materiale madrassen er lavet af. Det er, hvordan barnet ligger på den. En god juniorsengsmadras skal støtte kroppen, så ryggen ligger roligt og naturligt, uden at skuldre eller hofter presses unødigt. Som tommelfingerregel må barnet ikke synke særligt meget ned i madrassen. Hvis kroppen synker for dybt, kan ryggen miste sin naturlige linje. Omvendt må madrassen heller ikke være så hård, at barnet ligger uroligt eller ofte skifter stilling for at finde ro. Se gerne efter disse tegn, når du vælger: Barnets vægt: Lettere børn har ofte bedst af en fastere overflade Sovestilling: Sidesøvn kræver lidt mere trykaflastning end rygleje Alder: Mindre børn har som regel bedst af mere fast støtte Madrastykkelse: Den skal være tilstrækkelig til at bære kroppen stabilt Opbygning: Lag, zoner og ventilering kan gøre en tydelig forskel Hvis du er i tvivl, er det ofte en god idé at vælge fast eller medium-fast frem for blød. Til små børn er det en mere sikker retning. Hygiejne, vaskbarhed og certificeringer En børnemadras skal kunne holde til hverdagen. Det betyder, at et aftageligt og vaskbart betræk er en stor fordel. Et betræk, der kan vaskes ved høj temperatur, gør det nemmere at holde madrassen frisk, også hvis der kommer sved, spild eller natlige uheld. Et vådliggeunderlag kan også være en god hjælp. Det beskytter madrassen uden at gå på kompromis med komforten, især hvis du vælger en løsning, der stadig lader madrassen ånde. Kig også efter materialer og tekstiler med anerkendte certificeringer. Det kan være en god måde at få mere ro omkring kemi, tekstiler og skumtyper. Mange familier ser efter mærkninger som OEKO-TEX® på betræk og CertiPUR på skum, fordi det giver en ekstra tryghed i valget. Hvad mange familier vælger i praksis Nogle børn sover bedst på en klassisk skummadras med god spændstighed. Andre trives bedre med en fastere madras med kokoslag. Der findes ikke én løsning, der passer til alle børneværelser, og det er helt normalt at være i tvivl. Hos Hemmingsen Kids er fokus rettet mod løsninger, der kombinerer sikkerhed, holdbarhed og et roligt udtryk til børneværelset. I sortimentet findes madrasser i 160x80 cm, både som klassisk skummadras og som mere specialiserede løsninger med ekstra støtte. Mange vælger netop disse typer, fordi de passer godt til juniorsenge og til familier, der ønsker praktiske produkter i materialer, man føler sig tryg ved. Der er også stor værdi i de små detaljer: vaskbart betræk, åndbar opbygning, fasthed der passer til barnet og mulighed for at beskytte madrassen med underlag. Når alle de dele spiller sammen, får barnet bedre forudsætninger for rolige nætter og gode morgener. Et godt valg starter med barnets behov Hvis du ønsker en let, komfortabel og alsidig løsning, vil en god skummadras ofte være det oplagte sted at starte. Hvis du prioriterer ekstra fasthed, høj åndbarhed og en mere naturlig opbygning, kan kokos være vejen frem. Til mange børn er en kombination af skum og kokos særligt interessant, fordi den samler støtte, ventilation og komfort i én madras. Det gør den velegnet til juniorsengen, hvor kravene til både søvn, sikkerhed og slidstyrke er høje. Har du brug for at vælge mellem flere modeller, kan det være en stor hjælp at tage udgangspunkt i tre ting: barnets alder, barnets vægt og hvor fast madrassen føles i praksis. Så bliver det lettere at finde en 160x80 juniorsengsmadras, der passer til både barnet og hverdagen.
Lær mere
Finmotorik hos børn (1–4 år): 15 lege der styrker pincetgreb, koordination og koncentration
Når små hænder øver sig, sker der meget mere end det, man lige ser ved første øjekast. Barnet lærer ikke kun at samle en perle op eller få en klods til at stå. Det træner også tålmodighed, blikstyring, planlægning og evnen til at holde fokus lidt længere ad gangen. Det gode er, at finmotorik ikke behøver at føles som træning. For de fleste børn i alderen 1 til 4 år udvikler de små bevægelser sig bedst gennem leg, gentagelser og trygge rammer, hvor tempoet er roligt, og materialerne passer til barnets alder. Hvad dækker finmotorik egentlig over? Finmotorik handler om de små, præcise bevægelser i hænder og fingre. Det er de bevægelser, barnet bruger, når det samler noget op mellem tommel- og pegefinger, vender sider i en bog, stabler klodser, tegner, knapper en knap eller sætter noget ned i et lille hul. I de første leveår går udviklingen hurtigt. Et barn på omkring 1 år bruger stadig ofte hele hånden og et mere groft greb. Senere bliver grebet mere præcist, og omkring 2 til 4 år ser man typisk mere sikker brug af pincetgreb, bedre hånd-øje-koordination og længere fordybelse i små opgaver. Det betyder også, at det samme legetøj ikke passer lige godt til alle børn, selv om de er tæt på hinanden i alder. Hvorfor hænger pincetgreb, koordination og koncentration sammen? Når et barn tråder en stor perle på en snor, sker der flere ting på én gang. Øjnene vurderer afstanden. Fingrene justerer grebet. Den ene hånd holder snoren, mens den anden fører perlen frem. Barnet skal samtidig holde fokus længe nok til at få opgaven til at lykkes. Det er netop derfor, finmotoriske lege ofte opleves så værdifulde i hverdagen. De små bevægelser styrker ikke kun hænderne, men også barnets evne til at blive i en aktivitet, prøve igen og mærke, at “jeg kan selv”. Mange børn bliver desuden mere rolige af sanselige finmotoriklege. Modellervoks, vandlege, store perler og sorteringslege giver tydelig feedback til både hænder og øjne, og det kan være med til at skabe nærvær og ro. 15 lege, der passer godt til børn fra 1 til 4 år Der findes mange gode aktiviteter, men nogle går igen, fordi de er enkle, trygge og lette at tilpasse. Her er en oversigt, som kan bruges som inspiration i hjemmet, i dagplejen eller i institutionen. Leg Typisk alder Træner især Kort idé Stableklodser 1-4 år Greb, koordination, planlægning Byg tårne i forskellig højde Skumklodser 1-3 år Greb, balance i hænderne, mod Byg og vælt uden hårde kanter Formsorteringskasse 1-3 år Præcision, problemløsning Find den rigtige form til det rigtige hul Store perler på snor 2-4 år Pincetgreb, to-håndskoordination Tråd få perler ad gangen Stikbræt eller store perler på plade 2-4 år Fingerpræcision, mønstre Sæt dele på én efter én Puslespil med greb 1-3 år Hånd-øje-koordination Løft og placer brikker med knop Modellervoks 1-4 år Fingerstyrke, håndfladekraft Tril kugler, rul pølser, klem og tryk Tegning med kridt eller tykke farver 2-4 år Greb, håndled, visuel styring Lav streger, cirkler og små spor Klistermærker på papir 2-4 år Pincetgreb, præcision Pil af og sæt på bestemte felter Knapper og lynlåse 2-4 år Fingerkontrol, to-håndsbrug Øv på dukketøj eller aktivitetsbræt Tøjklemmer på en æske 3-4 år Fingerstyrke, udholdenhed Sæt klemmer hele vejen rundt Vandleg med øse og kopper 1-4 år Håndled, greb, dosering Hæld fra én beholder til en anden Sortering med tang eller børnepincet 3-4 år Pincetgreb, præcision Flyt pomponer eller store filtfigurer Flapbøger og aktivitetsbøger 1-3 år Fingerisolering, nysgerrighed Åbn små låger og skub elementer Enkle klippelege med børnesaks 3-4 år Håndstyrke, rytme i bevægelsen Klip i strimler eller langs korte streger Det er ikke nødvendigt at lave alle 15 lege. Ofte er 2 eller 3 gode aktiviteter, som barnet møder igen og igen, mere værd end et helt skab fyldt med ting, der kun bruges én gang. Sådan vælger du lege efter alder Alder er en hjælp, men ikke en facitliste. Nogle børn elsker præcise opgaver tidligt, mens andre har mere glæde af større materialer og mere bevægelse. Kig derfor både på alder og på, hvordan barnet reagerer. Et godt tegn er, at barnet er optaget, men ikke frustreret. Det må gerne være lidt udfordret. Bare ikke så meget, at legen stopper efter få sekunder. 1-2 år: store klodser, formsortering, puslespil med greb, modellervoks, vandlege 2-3 år: store perler, klistermærker, tegning, simple knapøvelser, flere trin i samme leg 3-4 år: tøjklemmer, sortering med tang, enkle mønstre, børnesaks, lidt mindre dele under opsyn Hvis barnet mister interessen hurtigt, er aktiviteten ofte enten for let eller for svær. Prøv at justere én ting ad gangen. Større perler. Færre brikker. Kortere tid. Mere hjælp i starten. Legene virker bedst, når de får plads i hverdagen Finmotorik behøver ikke ligge i et særligt “træningsvindue”. De bedste øjeblikke opstår tit midt i almindelige rutiner, hvor barnet allerede er med. Et barn, der hjælper med at åbne en madkasse, sætte klistermærker på en tegning eller flytte små stykker frugt over i en skål, øver sig også. Hverdagsopgaver tæller, især når de gentages ofte og foregår i roligt tempo. Her er enkle måder at få mere finmotorik ind i dagen på: Tegnebord klar på børnehøjde En lille kurv med perler eller store brikker Modellervoks fremme i korte perioder Vandleg ved vasken med kop og ske Tøjklemmer ved dukketøy eller små klude Små faste ritualer virker godt. Ti minutter efter morgenmad eller mens aftensmaden bliver gjort klar kan være rigeligt. Når du vil styrke koncentrationen samtidig Nogle finmotoriklege inviterer næsten automatisk til fordybelse. Det gælder især aktiviteter med gentagelser, tydelige mål og materialer, der føles rare i hænderne. Barnet ved, hvad det skal, og kan mærke fremskridtet med det samme. Det hjælper også at skrue lidt ned for indtryk omkring legen. Et ryddeligt bord, få materialer ad gangen og en rolig voksen tæt på kan gøre en stor forskel. Mange børn holder fokus længere, når opgaven er enkel og overskuelig. Prøv gerne denne tilgang i stedet for at skifte aktivitet hurtigt: Start småt: 3 perler, 4 klodser eller 1 kort puslespilsopgave Sæt ord på: “Du holder med den ene hånd og putter i med den anden” Gentag det velkendte: samme leg flere dage i træk giver tryghed Stop mens det går godt: så får barnet lyst til at vende tilbage Koncentration vokser sjældent af pres. Den vokser oftere af succesoplevelser. Materialer og sikkerhed kommer først Når børn mellem 1 og 4 år leger med små genstande, skal sikkerheden være helt på plads. Vælg altid materialer, der passer til barnets alder, og hold særligt øje med små dele, snore, magneter og ting, der kan gå i stykker. Det gælder også, når legen virker uskyldig. Perler, knapper og små puslespilsdele kan være fine redskaber for et større barn, men de hører ikke hjemme hos et barn, der stadig putter ting i munden. Derudover er materialets kvalitet værd at tage alvorligt. Glatte overflader, robuste samlinger og sikre, godkendte materialer gør legen tryggere, og det giver mere ro for både barn og voksen. Tegn på at en aktivitet skal justeres Nogle børn viser tydeligt, når noget ikke passer endnu. De bliver hurtigt irriterede, kaster materialerne væk eller undgår legen helt. Andre kompenserer ved kun at bruge hele hånden, selv i opgaver der lægger op til mere præcision. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt. Ofte betyder det bare, at opgaven skal tilpasses bedre. Barnet spænder meget i skuldre og arme Det mister hurtigt modet Begge hænder samarbejder ikke endnu Opgaven tager al energi på få minutter Så er det en god idé at gå et skridt tilbage og gøre legen enklere. Hvornår kan det være rart at søge råd? Hvis et barn over tid virker markant udfordret i forhold til jævnaldrende, eller hvis finmotoriske opgaver skaber stor frustration i mange sammenhænge, kan det være en god idé at vende det med sundhedsplejerske, pædagog, læge eller ergoterapeut. Tidlig støtte kan gøre hverdagen lettere og mere tryg. Gode lege behøver ikke være avancerede Noget af det mest virksomme er også det mest enkle. En skål med store perler. En bunke klodser. Tøjklemmer på kanten af en æske. Et stykke papir og nogle tykke farver. Når legen passer til barnets hænder og udvikling, opstår der ofte både glæde, stolthed og ro. Hvis du vil i gang med det samme, så vælg én aktivitet, som virker overskuelig i dag. Gentag den et par dage. Kig på barnets hænder, tempo og blik. Det er tit dér, man ser, hvor meget de små bevægelser faktisk bygger op.
Lær mere
Køjeseng til børn: sikkerhed, mål og valg af den rigtige model
En køjeseng kan være en rigtig god løsning på børneværelset, når der skal være plads til både søvn, leg og hverdag. For mange familier handler valget om at udnytte kvadratmeterne bedst muligt, men det handler mindst lige så meget om tryghed, alder, mål og daglig brug. Når man vælger seng til børn, er det sjældent nok at kigge på udseendet alene. En flot model skal også være stabil, passe til rummet og give barnet en sikker og rolig soveplads, både nu og i de kommende år. Sikkerhed kommer først En køjeseng til børn skal være bygget til formålet og leve op til relevante europæiske sikkerhedskrav, især EN 747 for køjesenge og højsenge. Det er den standard, der blandt andet stiller krav til konstruktion, styrke, gelændere og adgang til øverste køje. Når sengen bruges af børn, er detaljerne afgørende. Det vigtigste er, at øverste køje har faste og tilstrækkeligt høje sengeheste, så barnet ikke kan trille ud i søvne. Samtidig skal stigen være stabil, godt fastgjort og rar at træde på. En seng må gerne føles let i udtrykket, men den må ikke føles let eller usikker i brug. Gode materialer gør også en forskel. Træ bør være glat slebet og fri for splinter, hjørner bør være bløde, og overflader bør være behandlet med Vandbaserede lakker eller maling med lave emissioner. Det giver både en mere holdbar seng og et sundere indeklima omkring barnet. Når du kigger på en køjeseng, er det værd at tjekke disse punkter: Høje sikkerhedsgelændere på øverste køje Fastmonteret og stabil stige Glatte overflader uden splinter Afrundede kanter og rolige samlinger Klar angivelse af maksimal madrashøjde Dokumentation for test og sikkerhedskrav Alder betyder mere end mange tror Den øverste køje er som udgangspunkt ikke egnet til børn under 6 år. Det skyldes faldrisikoen, ikke barnets størrelse alene. Selv et barn, der virker motorisk sikkert om dagen, kan være desorienteret om natten, når det skal vende sig, stå op eller ned ad stigen i mørke. Nederste køje kan ofte bruges tidligere, afhængigt af barnets alder og sengens udformning. Til mindre børn vælger mange en model med ekstra sengehest nederst eller en lavere sengeløsning, så faldhøjden bliver mindre. Her er det klogt at se på barnets søvnmønster, uro om natten og behov for en voksen tæt på. Der er også praktiske forhold, som mange først tænker over bagefter. Skal barnet ofte op for at komme på toilettet? Er det trygt ved at sove højt? Deler søskende værelse med forskellige sengetider? Den slags har stor betydning for, om køjesengen bliver en god løsning i hverdagen. De mål, der skal passe til både barn og værelse Madrasmålet er kun begyndelsen. Mange køjesenge bruger 90 x 200 cm madrasser, men sengens ydre mål er altid lidt større. Derfor bør du måle hele rummet grundigt, også dér hvor stigen sidder, og dér hvor du selv skal kunne stå og rede sengen. Loftshøjden er også central. Barnet skal kunne sidde op i øverste køje uden at slå hovedet mod loftet, og der skal være behagelig luft og plads omkring sengen. I værelser med lav loftshøjde kan en halvhøj seng være et bedre valg end en klassisk køjeseng. Målepunkt God tommelfingerregel Hvorfor det betyder noget Madrasmål Ofte 90 x 200 cm Gør det let at finde madras og sengetøj Ydre mål Mål hele sengens bredde, længde og højde Stellet fylder mere end madrassen Friplads til loft Gerne 75-90 cm over øverste madras Barnet skal kunne sidde op komfortabelt Stigens trin Trindybde mindst ca. 90 mm Foden skal stå sikkert Afstand til væg Enten meget lille eller tydeligt stor Mindsker risiko for klemning Gangareal ved siden af sengen Gerne 30-50 cm Gør det lettere at komme til og fra Det er også en god idé at tænke på vinduer, radiatorer, skråvægge og døre. En køjeseng kan i teorien passe på papiret, men stadig blive upraktisk, hvis stigen vender forkert, eller hvis barnet kommer for tæt på vindueskarm eller hylder. Materialer, overflader og holdbarhed En børneseng skal kunne klare mere end bare nattesøvn. Den bliver ofte brugt til huleleg, højtlæsning, hopperi, gæsteovernatning og stille stunder i løbet af dagen. Derfor er robuste materialer en fordel, især massivt træ eller andre solide konstruktioner, der holder formen over tid. Vandbaserede lakker og børnevenlige overflader er et trygt valg, særligt hvis barnet rører meget ved sengen eller stadig er i en alder, hvor alt undersøges med hænder og mund. Hvis der følger tekstiler eller betræk med, er det en fordel, hvis de er lette at tage af og vaske. En seng, der kan skilles ad til to enkeltsenge, kan være ekstra interessant i familier, hvor behovene ændrer sig hurtigt. Hvilken type seng passer bedst? Det rigtige valg afhænger af, om der skal sove to børn fast, om rummet er lille, og om sengen også skal give plads til opbevaring eller leg. Nogle familier har brug for to fulde sovepladser hver nat, mens andre mere har brug for en fleksibel løsning til overnatninger eller et værelse, der kan bruges til flere ting på én gang. Hvis barnet stadig er lille, eller hvis der er lavt til loftet, kan en klassisk køjeseng være mindre oplagt. Her vælger mange i stedet en halvhøj seng, en lav juniorseng eller en husseng, der giver samme hyggelige stemning uden samme højde. Her er de mest almindelige løsninger: Klassisk køjeseng: God til søskende, der deler værelse og har brug for to faste sovepladser Halvhøj seng: Giver gulvplads eller opbevaring under sengen og passer ofte bedre i mindre rum Højseng: Frigør mest muligt gulvareal, men kræver mere loftshøjde og et større barn Køjeseng med skuffer: Hjælper, når der mangler plads til tøj, sengetøj eller legetøj Model der kan deles: Praktisk hvis børnene senere skal have hver sin seng Sådan tjekker du sengen efter montering Selv en god seng skal samles korrekt. Når sengen er monteret, bør alle skruer og beslag efterspændes, og det bør gentages efter nogle ugers brug. Træ arbejder lidt over tid, og børn belaster møblet anderledes end voksne. Tjek også, at stigen sidder fast uden slør, at gelænderet er korrekt monteret hele vejen rundt, og at madrassen ikke er for høj. Hvis madrassen rager for langt op, bliver sikkerhedsgelænderet i praksis lavere, og det kan svække trygheden markant. Se især efter dette, når sengen står færdig: Beslagene: De skal sidde stramt og kontrolleres jævnligt Stigen: Den må ikke vippe eller give sig ved belastning Madrassen: Den skal passe til sengens anbefalede højde Afstanden til væggen: Undgå mellemrum, hvor et barn kan komme i klemme Overfladerne: Mærk efter splinter, ru kanter og løse dele Når en klassisk køjeseng ikke er det bedste valg Der er mange situationer, hvor en anden sengeløsning giver mere ro. Hvis barnet er under 6 år, sover meget uroligt, eller værelset har lav loftshøjde, kan en lavere seng være et klogere valg. Det samme gælder, hvis der er brug for let adgang ved putning, natlige opvågninger eller morgenhygge tæt på gulvet. Her vælger mange familier en juniorseng, en husseng eller en halvhøj model, hvor barnet stadig får en tryg base og en følelse af sit eget rum. Hos Hemmingsen Kids er fokus netop på børnemøbler, der forener sikkerhed, naturlige materialer og et roligt skandinavisk udtryk, så sovepladsen kan passe til både barnets udvikling og hjemmets indretning. Det bedste valg er sjældent den seng, der kan mest på én gang. Det er den seng, der passer til barnets alder, værelsets mål og familiens hverdag lige nu. Når de tre ting hænger sammen, bliver børneværelset både tryggere, pænere og lettere at bruge hver eneste dag.
Lær mere
Sanseoverbelastning hos små børn: tegn, beroligende rutiner og sanseleg der hjælper
Når et lille barn pludselig bryder sammen i supermarkedet, græder utrøsteligt efter en fødselsdag eller bliver vred over noget, der virker meget småt, handler det ikke altid om trods, træthed eller “dårlig opførsel”. Nogle gange er barnets nervesystem ganske enkelt blevet fyldt op. Sansemæssig overstimulering, også kaldet sanseoverbelastning, opstår, når lyd, lys, berøring, bevægelse, lugte og krav fra omgivelserne bliver mere, end barnet kan sortere i. Små børn er stadig i gang med at lære at regulere sig selv, og derfor kan reaktionen komme hurtigt og kraftigt. Den gode nyhed er, at tydelige rutiner, rolige omgivelser og den rigtige form for sanseleg ofte kan gøre en mærkbar forskel. Når sanserne får for meget at arbejde med Et barns hjerne og krop modtager hele tiden information fra omgivelserne. For de fleste går meget af det automatisk. Men hos nogle børn, og i nogle situationer hos alle børn, bliver mængden af indtryk for stor. Så går kroppen i alarmberedskab. Det kan ske efter en travl dag i vuggestuen, i et rum med skarpt lys og høj lyd, ved skift mellem aktiviteter eller når barnet både er sultent, træt og følelsesmæssigt presset. Sanseoverbelastning er derfor sjældent kun “én ting”. Det er ofte summen af mange små påvirkninger. Nogle børn reagerer mest på lyd. Andre på tøj, sømme, lugte, berøring eller hurtige skift. Og nogle børn søger faktisk mere bevægelse og mere kropsligt input, men bliver overbelastede, hvis de ikke får det på en tryg og doseret måde. Tegn kan se forskellige ud alt efter alder Sanseoverbelastning viser sig ikke ens hos en baby på 8 måneder og et børnehavebarn på 5 år. Det hjælper at se på både fysiske, følelsesmæssige og sociale signaler. Alder Fysiske tegn Følelsesmæssige tegn Sociale tegn 0-1 år Spænder i kroppen, vender hovedet væk, kniber øjnene sammen, bliver motorisk uroligt Græder mere intenst, virker pludselig utrøstelig, falder svært til ro Søger tæt kontakt til kendte voksne, afviser nye personer eller situationer 1-3 år Dækker ører, afviser bestemte teksturer, løber væk fra støj eller uro, virker stiv i kroppen Voldsomme nedsmeltninger, panik, gråd eller vrede uden tydelig anledning Trækker sig fra fælles leg, vil kun være tæt på én voksen, siger nej til samling eller aktiviteter 4-6 år Klager over lyd, lys, lugte eller tøj, bliver rastløs eller kaster sig på gulvet Bliver hurtigt frustreret, eksploderer pludseligt, har svært ved at samle sig igen Undgår grupper, melder sig ud af larmende aktiviteter, virker enten meget genert eller meget afvisende Det afgørende er ikke, om barnet passer perfekt ind i en bestemt kasse. Det afgørende er mønsteret. Hvis de samme situationer igen og igen udløser uro, modstand eller sammenbrud, er det værd at se nærmere på sanserne som en del af forklaringen. Tidlige signaler i hverdagen Mange børn viser små tegn længe før et stort udbrud. Når man lærer dem at kende, bliver det nemmere at gribe ind tidligere, mens barnet stadig kan hjælpes tilbage i ro. Typiske advarselstegn kan være: vender ansigtet væk dækker ører kniber øjnene sammen klamrer sig til en voksen bliver pludselig meget fjollet eller vild nægter tøj, bad eller tandbørstning mister appetitten virker “færdig” efter korte aktiviteter bliver tavst og trækker sig reagerer meget stærkt på helt almindelige lyde Jo tidligere man opdager de små tegn, jo mindre behøver barnet ofte at kæmpe for at blive forstået. Når det ligner trods, men er overbelastning Det kan være svært at skelne mellem almindelig småbørnsmodstand og sanseoverbelastning. Udefra kan det ligne det samme: råb, kast med ting, løben væk, gråd eller et rungende nej. Forskellen ligger ofte i barnets tilstand. Et barn i trods har typisk stadig kontakt og kan i nogen grad reagere på en tydelig voksen, en grænse eller et valg. Et barn i sanseoverbelastning er mere “væk” i kroppen. Barnet kan virke panisk, stift, ukontaktbart eller fuldstændig opløst. Her hjælper forklaringer og formaninger sjældent. Det betyder ikke, at alle voldsomme reaktioner skyldes sanser. Men hvis barnet ofte bryder sammen i bestemte miljøer, ved bestemte lyde eller ved overgange, giver det mening at tænke sansemæssigt før man tænker opdragelsesmæssigt. Beroligende rutiner der hjælper nervesystemet Små børn har gavn af rutiner, der ikke kun beroliger “i hovedet”, men også i kroppen. Gentagelse, forudsigelighed og rolige sanseinput kan gøre meget, både forebyggende og midt i en svær situation. En god rutine behøver ikke være kompliceret. Den skal være enkel nok til at kunne bruges igen og igen, både hjemme og i institutionen. Det kan være en hjælp at bygge dagen op omkring få, faste beroligende greb: Dybtryk: et langt kram, en fast pude mod kroppen, at trille barnet ind i et tæppe på en legende og tryg måde, eller aktiviteter hvor barnet skubber, trækker og bærer Rolig bevægelse: gynge stille, vugge, vippe langsomt, gå en lille tur eller rulle roligt på en måtte Taktil ro: modellervoks, sansedej, bløde bolde, lunken vandleg eller rolige fingerbevægelser i ris eller sand Miljøro: dæmpet lys, færre ting fremme, lavere lydniveau, færre valgmuligheder og en fast pauseplads Overgange: samme rækkefølge hver dag ved putning, måltider, aflevering og hjemkomst Åndedræt: puste sæbebobler, puste på en fjer, eller lave rolige “dufte til blomsten, pust til lyset”-øvelser Det bedste tidspunkt at bruge rutinerne på er ofte før barnet vælter. En kort sansepause midt på dagen kan være mere virksom end en lang indsats bagefter. Sanseleg som ikke gejler op Sanseleg bliver nogle gange forstået som noget meget farverigt, voldsomt og aktivt. Men den mest hjælpsomme sanseleg til et overbelastet barn er ofte den enkle og gentagne slags. Legen skal hjælpe barnet med at mærke kroppen, ikke drukne barnet i nye indtryk. Her er rolige aktiviteter, som mange små børn profiterer af: ælte dej eller modellervoks hælde vand mellem kopper grave hænderne ned i tørre ris eller bønner ligge i et boldbassin i kort tid bygge en lille motorikbane med puder gynge roligt bruge en aktivitetstavle i eget tempo rulle en bold frem og tilbage med en voksen For nogle børn giver bevægelsesleg den hurtigste ro. Klatring på En klatrebue, kravlen gennem tunneller, hop i små doser eller en lille gynge kan give kroppen det proprioceptive og vestibulære input, den søger. Mange forældre oplever, at barnet bagefter lettere kan spise, lege eller falde til ro. For andre virker det bedst med finmotoriske og taktile aktiviteter. Et barn, der bliver presset af lyd og fællesskab, kan have stor glæde af at sidde ved et roligt bord med en aktivitetstavle, sansedej eller en skål med trygge materialer. Indretning kan mindske uro Hjemmets indretning behøver ikke være perfekt for at støtte et barn med sarte sanser. Små justeringer kan være nok. Et roligt hjørne, faste pladser og færre synsindtryk gør ofte mere end mange voksne tror. I et børnemiljø med fokus på tryghed og udvikling giver det god mening at tænke i naturlige materialer, afdæmpede farver og møbler eller legeredskaber, der kan bruges på flere måder. Et læringstårn kan skabe ro omkring deltagelse i køkkenet, fordi barnet får en fast og sikker position. bløde skumelementer, eller en lille gynge kan give nødvendig bevægelse uden at stresse rummet. Når man vælger produkter til små børn, er sikkerheden helt central. Kig efter løsninger, der er lavet til børns brug, med tydelig information om materialer og relevante sikkerhedsstandarder. Det skaber ro for både barn og voksen. En enkel plan til de svære tidspunkter Det hjælper at have en plan, før barnet bliver presset. Når man selv er rolig og ved, hvad man vil gøre, smitter det ofte direkte af på barnet. En brugbar plan kan se sådan ud: Se signalet: læg mærke til de første tegn på uro Skru ned: fjern støj, lys eller for mange mennesker hvis muligt Giv kroppen hjælp: tilbyd kram, pude, bevægelse eller en kendt sanseaktivitet Tal mindre: brug få ord og rolig stemme Bliv hos barnet: uden at kræve øjenkontakt eller lange forklaringer Vend langsomt tilbage: først når kroppen igen virker mere blød og barnet kan tage imod kontakt Det er ikke et nederlag at afbryde en aktivitet, gå tidligere hjem eller sige nej til endnu en aftale. For nogle børn er det netop sådan, man forebygger de største sammenbrud. Samarbejde med institutionen gør en stor forskel Hvis barnet ofte bliver overbelastet i vuggestue, dagpleje eller børnehave, er det en god idé at dele de mønstre, I ser hjemme. Måske er det samling, garderoben, spisesituationen eller støjen på legepladsen, der tipper balancen. Et fælles sprog hjælper. I stedet for at sige, at barnet “bare er svært at få med”, kan man beskrive mere konkret, hvad der sker: Barnet dækker ører, bliver stift i kroppen, trækker sig eller eksploderer efter meget lyd. Så bliver det lettere at lave små justeringer, som en pauseplads, en tidligere overgang, færre valg eller en fast voksen ved svære skift. Hvornår det er klogt at søge ekstra hjælp Hvis et barn meget ofte reagerer voldsomt på almindelige sanseindtryk, eller hvis søvn, spisning, trivsel og deltagelse i hverdagen bliver tydeligt påvirket, kan det være en god idé at tale med sundhedsplejerske, læge, pædagogisk personale eller en fagperson med viden om sanser og børns udvikling. Søg også sparring, hvis barnet virker meget lidende, hvis udbruddene bliver hyppigere, eller hvis I som voksne føler, at I hele tiden går på listefødder uden at finde en vej, der hjælper. Jo tidligere man får sat ord på mønstrene, jo lettere bliver det ofte at skabe mere ro omkring barnet. Små børn gør det godt, når de kan. Når sanserne larmer for højt, har de brug for, at de voksne skruer ned, skaber tryghed og giver kroppen noget bedre at holde fast i.
Lær mere
Indkøb til dagpleje og børnehave: sådan vælger I holdbare, certificerede løsninger
Guide til certificeringer og sikre indkøb til dagtilbud Når der skal købes nyt til dagpleje, vuggestue eller børnehave, handler det sjældent kun om design eller pris. Produkterne bliver en del af børnenes hverdag og skal kunne fungere i mange år i et miljø med høj aktivitet og daglig brug. Derfor vælger mange institutioner produkter med fokus på: Sikkerhed Funktionalitet Holdbarhed Nem vedligeholdelse Dokumentation og sporbarhed Et godt indkøb handler ofte om at finde løsninger, der fungerer praktisk i hverdagen og samtidig lever op til relevante krav og standarder. Hvorfor certificeringer er vigtige I dagtilbud bruges produkter ofte intensivt gennem mange timer hver dag. Møbler flyttes rundt, aktivitetstavler undersøges igen og igen, og klatreudstyr bliver brugt af mange børn på kort tid. Certificeringer og dokumentation kan gøre det lettere at: Vurdere produkters sikkerhed Sammenligne forskellige løsninger Skabe tryghed omkring indkøb Dokumentere krav internt eller kommunalt Det giver samtidig bedre overblik over materialer, anvendelse og vedligeholdelse. Centrale standarder og mærkninger Der findes mange forskellige certificeringer og standarder afhængigt af produkttype. Nogle af de mest almindelige er: Produktområde Typiske mærkninger og standarder Hvad det omhandler Legetøj CE-mærkning og DS/EN 71 Legetøjssikkerhed og mærkning Udendørs legeredskaber DS/EN 1176 og DS/EN 1177 Konstruktion og faldsikkerhed Tekstiler OEKO-TEX Standard 100 Test af udvalgte indholdsstoffer Træprodukter FSC eller PEFC Sporbarhed og skovcertificering Møbler Produktspecifikationer og relevante EN-standarder Stabilitet og funktionalitet Krav og dokumentation varierer afhængigt af produkttype og anvendelsesområde. Sådan vurderer I dokumentation Mange institutioner oplever, at dokumentation kan være uoverskuelig. En enkel tilgang kan være at bede leverandøren om: CE-erklæring eller relevant dokumentation Oplysninger om standarder og test Materialebeskrivelser Vejledning til rengøring og vedligeholdelse Information om reservedele eller sporbarhed Det gør det lettere at sammenligne produkter og skabe ensartede krav ved indkøb. Holdbarhed i en travl hverdag Produkter i institutioner udsættes ofte for: Hyppig rengøring Mange brugere Daglig flytning og belastning Aktiv leg og bevægelse Derfor vælger mange løsninger med fokus på: Robuste materialer Stabil konstruktion Overflader til daglig brug Mulighed for vedligeholdelse og efterspænding Holdbarhed handler ikke kun om materialetykkelse, men også om konstruktion og funktionalitet i praksis. Praktiske sikkerhedspunkter Når produkter bruges af børn i dagtilbud, kan det være relevant at kontrollere: Stabilitet Bevægelige dele og klemzoner Kanter og hjørner Små dele og samlinger Overflader og greb Regelmæssig kontrol og korrekt anvendelse er vigtig i den daglige brug. Materialer og rengøring I institutioner rengøres produkter ofte mange gange i løbet af en uge. Derfor vælger mange: Overflader der tåler aftørring Materialer udviklet til daglig brug Betræk der kan tages af og vaskes Produkter med tydelige rengøringsanvisninger Det kan gøre vedligeholdelsen lettere i en travl hverdag. Fokus på funktionalitet i hverdagen Ved indkøb til institutioner handler det ofte om mere end selve produktet. Mange vurderer også: Hvor nemt produktet er at rengøre Om det kan bruges af flere aldersgrupper Hvordan det fungerer i rummets indretning Mulighed for opbevaring og fleksibel brug Praktiske løsninger kan gøre en stor forskel i dagligdagen. Totaløkonomi frem for kun pris Et billigere produkt er ikke nødvendigvis den mest økonomiske løsning på længere sigt. Mange institutioner vurderer derfor også: Levetid Vedligeholdelse Mulighed for reservedele Rengøringstid Brug på tværs af stuer og aldersgrupper Produkter med længere levetid kan ofte være en fordel både praktisk og økonomisk. Produktgrupper med særlige krav Nogle produktgrupper kræver ekstra opmærksomhed. Det gælder eksempelvis: Klatreudstyr Aktivitetstavler Boldbassiner og skumprodukter Madrasser og tekstiler Legetøj med små dele Her kan dokumentation, rengøringsmuligheder og korrekt anvendelse være særligt relevante. En enkel proces ved indkøb Mange institutioner arbejder med faste rutiner omkring indkøb. En enkel proces kan eksempelvis være: Definér behov og målgruppe Fastlæg krav til sikkerhed og funktionalitet Indhent dokumentation Vurder rengøring og vedligeholdelse Overvej levetid og anvendelse over tid Når processen er tydelig, bliver det ofte lettere at sammenligne produkter og skabe ensartede indkøb. Produkter til dagtilbud og børnefamilier Mange leverandører arbejder i dag med produkter udviklet til både private hjem og institutioner. Det gælder blandt andet: Læringstårne Aktivitetstavler Motorikprodukter Klatreudstyr Børnemøbler og opbevaring Ved valg af produkter anbefales det altid at læse produktbeskrivelser, dokumentation og vejledninger grundigt. Gode rutiner gør hverdagen lettere Når dokumentation, vedligeholdelse og sikkerhed tænkes ind fra starten, bliver det ofte lettere at skabe trygge og funktionelle rammer for både børn og personale. Små faste rutiner omkring: Kontrol Rengøring Opbevaring Vedligeholdelse kan være med til at forlænge produkternes levetid og gøre hverdagen mere overskuelig.
Lær mere
